fbpx

OM REBORN OCR

 

I dag er Reborn OCR blandt en af de største OCR-arrangører i Danmark, men vores passion for sporten er uændret. Vi udvikler og lærer noget nyt ved hvert løb og tager erfaringer med os hver gang. Vi har lagt meget vægt på at lytte til løberne, for at kunne forbedre vores setup. Men også deltaget i diverse events og hjulpet andre arrangører med forhindringer og materialer for at fremme sporten.

Vi vægter sikkerhed og kvalitet af forhindringerne og er derfor også en af de eneste leverandører på OCR, som har haft Force Technology (sikkerheds godkender af forlystelser) og politiet med hver gang til at gennemgå ruten og forhindringerne.

HISTORIEN BAG REBORN

 

Reborn OCR startede sit første løb i Kirke Værløse, med 254 tilmeldte deltagere. Løbet blev bygget af venner og familie over tre uger, Vi byggede dag og nat for at nå det setup vi havde planlagt dengang. Meget er sket siden da. Vores setup er blevet større og vi er nu blevet bedre til at planlægge, og udføre vores events. I dag har vi 6 events, hvor 3 af dem er familie løb samt 1 virksomhedsevent.

Vi har altid forsøgt at skabe vores egen stil i OCR, ved at udvikle og udfordre os selv. Med tiden har det skabt signatur-forhindringer som Stairway, Dominator, Haloes og mange andre forhindringer. Reborn har været i Holland til EM, med nogle af vores egne forhindringer og til EM i Esbjerg, hvor vi var en del af bygge- og responsteamet.

VORES VÆRDIER

PASSION FOR AT

  • Støtte op om sporten
  • Sikre vores løbere en sjov oplevelse
  • Skabe sammenhold
  • Alle event opnår optimal stemning og “good feeling”
  • Skabe noget for andre, som de får et kick ud af
  • Bevare nærværet og relationen til vores løbere

HELHEDSOPLEVELSE MED

  • Nye oplevelser hver gang
  • Nytænkning og gerne 2-3 nye forhindringer hvert år
  • At vi er en del af dagen og deltager i vores løberes dag
  • At vi med vores forhindringer er velkendte i form og farver samt kendetegner tryghed og kvalitet

KVALITET I FORM AF

  • Sikkerhedsgodkendte forhindringer
  • Dommer ved hver udfordrende forhindring
  • Udformning og opsætning af hvert event
  • Gode og robuste byggematerialer